Når man er ejer af et dyr som en hest, er der en lang række ting, der skal tages hensyn til. Du skal have en stald du kan opbevare den i, da der jo næppe er plads i dagligstuen. Derudover er det vigtigt, at den får lov til at bevæge sig ud i naturen en gang i mellem. Og så er det jo selvfølgelig også et dyr, der skal passes og plejes. Den skal have mad og drikke, den skal børstes og strigles, og der skal tages hensyn til at den trives.
Hvis alle disse ting bliver overholdt, er forudsætningerne for at din hest får det godt til stede. En af de mere specifikke ting du skal have styr på inden du anskaffer dig en hest er dog heste strøelse. At du har gjort dig overvejelser omkring dette, er afgørende for dyrets velvære.
Derfor er halm ikke løsningen
Halm er det traditionelle valg inden for hestestrøelse, og er blevet brugt i århundreder. Med årene er der dog blevet udviklet flere og flere alternativer, hvor af mange af dem er at foretrække frem for halm.
Nye undersøgelser peger nemlig i retning af, at halm ikke er hestenes yndlingsstrøelse. Halm er fx skyld i spredning af svampesporer, der kan forværre hestenes helbred. Ydermere giver halm en kraftig lugt og efterlader meget møg, mens det også støver og hurtigt bliver gennemvædet.
Ovenstående fakta kombineret med at priserne er stigende på halm, bidrager alle til, at det er værd at tage et kig på hvad alternativet er.
Hvilken type skal man vælge?
Der findes både fordele og ulemper ved de fleste typer hestestrøelse. Heste er jo også, nøjagtig som mennesker, forskellige, og derfor er der aldrig nogen garanti for, at én type strøelse med sikkerhed vil være at foretrække frem for en anden for lige præcis din hest. Det er dog værd, at kigge mulighederne i gennem og vurdere hvad der giver bedst mening bedømt på kvalitet, indhold og pris.
Et godt bud, såfremt man har fulgt tekstens råd og vurderet, at halm ikke er vejen frem, er at bruge træbriketter. Disse er fremstillet af savsmuld og savspåner, der bliver presset hårdt sammen under stort tryk. Dette betyder, at de er meget komprimerede, hvilket er en stor fordel, hvis der mangler plads. Derudover kan de fås i stor kvalitet, de er håndterbare, de smuldrer ikke og de er nemme at stable.
Et andet alternativ er tørv. Fordelen ved tørv er, at det er godt for hestens sundhed. Heste viser færre tegn på luftvejsproblemer ved anvendelse af tørv i direkte sammenligning med træbriketter. Samtidig er tørv nemt at håndtere og derudover godt til at suge vand eller andre væsker til sig.
Så er der også spåner som en mulighed. Spåner giver en blød bund og mindre mødding. Til gengæld er det pladskrævende, ligesom det også er ret dyrt sammenlignet med de andre løsninger.
Der er altså nok at tage fat på med hensyn til hestestrøelse. Hvis du har denne guide i baghovedet inden du går på indkøbstur, er chancerne for at din hest kommer til at trives dog rigtig store.