For mange mennesker er haven et sted, hvor det er muligt at slappe af og nyde hverdagen med familie og venner. Haven må derfor gerne være pyntet og indbyde til afslapning og hygge. Hvis du elsker dyr, kunne det være, at du skulle pynte din have med dyreinspirerede ting. Der er nemlig intet som et hjem med tilhørende have, der virkelig viser personlighed.
Find en flot regnmåler
Hvis du godt kan lide at følge med i, hvor meget regn der falder i løbet af dagen, kunne du overveje at anskaffe dig en flot regnmåler. En måler er både en god investering, hvis du er bondemand og skal følge med i vejret, men den er også god, hvis du bare interesserer dig for, hvor meget regn der falder i dit lokalområde. Selvom en måler er praktisk og kan fortæller hvor meget regn, der er faldet, må den også gerne pynte lidt i haven. Du behøver nemlig ikke at tage dig til takke med en helt normal måler.
For at bringe mere personlighed ind i haven kunne du vælge at anskaffe dig en regnmåler med et dyr på. Det vil med garanti pynte haven, og det kan være med til at starte en samtale. Der findes mange forskellige slags dyr, du kan pynte måleren med. Fælles for dem alle er, at det er en sjov og personlig pyntegenstand, der helt sikkert vil bringe smil frem fra dine gæster.
Pynt haven med et fuglebad
Hvis du kan lide de danske fugle, kunne du købe et fuglebad til haven. Et fuglebad er ligesom en regnmåler med til at pryde haven, og desuden vil det tiltrække mange fugle til haven, som du kan studere. På biblioteket findes der et utal af bøger om fugle, som du kan låne. Når fuglene indtager fuglebadet, kan du finde bogen frem og studere dem. På den måde kan du altså lære meget mere om de danske fugle. Fuglebadet kan være med til at starte en helt ny fritidsinteresse, hvor du bliver klogere på fuglene.
Der findes forskellige slags fuglebade, og nogle fuglebade har sågar fugle som pynt på kanten af badet. Du kan altså finde lige det fuglebad, der passer ind i din have.
En vejrhane til haven
Hvis du kan lide at måle regn med en regnmåler, interesserer du dig måske også for, hvordan vinden blæser. Du kunne derfor overveje at købe en vejrhane til din have. En vejrhane er både flot, og samtidig er den brugbar, så du kan følge med i, hvilken retning vinden blæser.
Vejrhanen har haft forskellige symbolske betydninger i løbet af årene. Fra gammel tysk folketro mente man, at vejrhanen var med til at afværge lynnedslag, mens man inden for kristendommen mente, at hanen på kirkens tag kunne holde de onde ånder væk fra kirken. Symbolsk betydning eller ej så er vejrhanen både praktisk, og så kan den pynte haven flot op. Der findes også vejrhaner med andre slags dyr, så du kan pynte din have med lige de slags dyr, du bedst kan lide.